Spin Offs kan være fede

2022 er som bekendt netop startet op.

Og nu hvor vi igen har fået taget hul på at skrive lidt om serier her på omtv.dk, tænkte vi at det ville være heldigt at kunne skrive om et par fede serier, der bare skal ses.

Men ak.

Der er ikke rigtigt nogt nyt på vej, der er spændende.

Streamerne skal jo tjene penge.

Og da de gør det på dem der er flest af, er de på vej med en masse serier, der – mere eller mindre – er udtænkt efter de samme principper.

Principper der betyder at det er endog meget svært at finde serier der er bare den mindste smule originale.

Jamen hov er det ikke – jo det er Pedro Alonso i sæson 1 af “Diablo Guardián”

I den forbindelse er vi her på stedet – for længst – begyndt at kigge på “eksotiske” markeder som Australien, Canada og sågar den spansktalende del af verden.

Hvad de færreste er klar over, er nemlig at der bliver produceret et utal af – slet ikke så dumme ting – hvilket – hele verden – fik øjnene op for med “La Casa de Papel”, der oprindeligt var en Antenne 3 serie, der var tænkt til at leve en enkelt sæson, som Netflix faldt over, og – som de fleste er klar over – endte med at give 5 sæsoner, nu hvor rigtigt mange var helt pjattede med serien.

Desværre var der et par dramatiske højdepunkter i serien, der – åbenbart – har generet rigtigt mange.

Herunder at Berlin endte med at ofre sig selv for handlingen.

Igen.

Det betyder som bekendt ikke det store at folk er døde på TV.

Så kan man jo bare lave en Pre-quel, hvilket er netop hvad Netflix er på vej med.

2023 byder således på “Berlin”, der bliver serien om Berlin, der – naturligvis – var hyper kriminel, før han mødte handlingen i “La Casa de Papel”.

Og det i en sådan grad, at det – formodentligt – bliver spændende for alle der kigger med, når serien lander engang næste år.

I den forbindelse er Pedro Alonso, der spiller Berlin i “La Casa de Papel”, en pænt spændende skuespiller.

Det er sikkert også derfor at Netflix satser på en Spin Off med manden.

Vi faldt således over ham i “Diablo Guardián”, der – hvis du havde glemt det – er en af de spansk-talende serier som Amazon Prime satsede på, tilbage i 2018.

Her kunne dem der ville følge den priviligerede unge kvinde Violetta, der scorede sig en ordentlig pose med fars penge i, som hun tog med til New York, for – lissom – at hænge ud der.

Har du ikke fået set serien, endte den med at blive på 18 episoder ( 10 episoder i sæson 1 ).

Og som noget ganske interessant er Pedro Alonso såmænd med i serien, som – nå ja – se den, og du finder ud af det.

Vi har – uanset dette – fundet den gamle promo for serien frem, der – blandt mange andre – er vores bud på en totalt overset serie, der har netop så store “cojones”, at den får en masse andre “gangster serier” til at ligne søndagsdrama på DR1.

Stakkels rige Violetta der tager fra Mexico City til New York med en taske af fars penge lever livet på kanten i “Diablo Guardián”

I forhold til Berlin ( serien ) er der stadig ikke meget ude.

Det eneste der er kendt, er at Pedro Alonso igen spiller Berlin, og at hans familie altid har være meget kriminelle.

Åbenbart med stor succes.

Det er i forbindelse med et interview med Pedro Alonso blevet forklaret at den eneste årsag til at Netflix overhovedet kunne få fat i “La Casa de Papel”, såmænd var fordi serien blev lukket og slukket efter få episoder på Antena 3.

Og at Pedro Alonso derfor er specielt glad for at fans både holdt serien i live på Netflix, og at de er blevet så glade for hans karakter, at han nu får sin egen serie.

Det eneste der – måske – er ude om den kommende Berlin serie, er at Patrick Criado og Diana Gómez, der var Berlin’s søn Rafael og hans ekskone Tatiana, måske er med i serien.

Rodrigo de la Serna, der spillede Palermo i “La Casa de Papel” kunne også tænkes at være med.

Álvaro Morte, aka The Professor, kommer sikkert ikke med, da han i øjeblikket har en væsentlig rolle i Amazon Primes “The Wheel of Time”, som vi stadig vurderer som noget af det mest kedelige denne streamer har tilbudt kunderne i flere år.

Her en promo for “Berlin”, der mere er en annoncering, og en promo for sæson 1 af “Diablo Guardián”, hvor Pedro Alonso har en ark på 3 episoder og som derfor optræder ( i 1/4 sekund ) i promoen.