Fargo som remake

Hvis du stadig tror at det er slut med remakes, tager du fejl.
Det tidlige forårs “From Dusk til Dawn” og Hollywoods lovning af at de er på vej med en US version af “Utopia” understreger at LaLaLand hele tiden kigger tilbage mens de producerer til fremtiden.
Noget der understreges nu med “Fargo”, der netop er startet i remake.
Serien, der – også – baserer sig på en film, ser dog ud til allerede i premiere episoden at gå væsentligt længere end end filmen nåede.
Igen.
fargoInsideDen starter næsten ligeså langsomt som filmen.
Og bedst som seeren er ved at falde i søvn, går serien fra slæbetræk op af et bjerg til downhill med høj oktans hjælpemotor.
Antallet af sårede og andet, i første episode overstiger med andre ord hele original forlægget, der slet og ret ikke er blodigt nok til en serie, som FX sender.
Anmelderne i USA er ikke overraskende utroligt positive.
De starter alle med at mene at serien er “næsten det samme som filmen”, lige indtil det går op for dem at “Fargo – the series” ikke har planer om at blot at “strække filmen ud over hele serien”, som det ser ud til at være tilfældet med “From Dusk til Dawn”, der derfor har nogle tunge episoder, hvor alle ved hvad der skal ske.
Det ser bestemt ikke ud til at være tilfældet med “Fargo”.
Om det så betyder at den kan holde hastigheden, er svært at vurdere.
Sikkert er det dog at den virker meget sikker i forhold til de spillere der er med.
De roller vi kender fra filmen, er – i den grad – med i serien.
Og når du har vænnet dig til at de siger “jaaaah” hele tiden, er håbløst gravide, og i det hele taget ikke har travlt, lige indtil de har meget travlt, kunne serien let tænkes at friste flere lokale broadcastere til at investere.
Serien er – indtil videre – kun købt af Netflix i Holland, der eksklusivt har købt retten til at sende den, uden for USA.
Det behøves desværre ikke at betyde at Netflix har retten til at købe serien til andre territorier.

1 thought on “Fargo som remake

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.