Continuum og Legends forlænget

Er du til stærke kvinder fra en fjern fremtid, kender du garanteret allerede “Continuum”.
En serie der følger Rachel Nichols karakter Kiera Cameron på en tur tilbage i fortiden – vores nutid – hvor hun møder både idoler og nogle meget farlige terrorister.
Desværre ser det ud til at den kommende fjerde sæson bliver den sidste sæson.
Og da “time-travel” ikke længere er helt så hot som tidligere kan vi blot se frem til seks episoder, hvilket omvendt kunne blive til mere eller en fuld sæson, forudsat at serien fanger igen.
Continuum640Som altid er intet afklaret før der er premiere.
Serien der sendes i USA og i Canada, og som senere distribueres af blandt andet HBO, forventes at få premiere engang til foråret.
Det er Simon Barry og Patrick Williams der er creator og EP på serien.
Serien er i øjeblikket ude på 132 markeder, så motivationen til at slukke serien må komme andre steder fra end fra dårlige seertal.
Serien er oprindeligt fra Canada og bliver optaget i Vancouver.
Er du mere til “Who Am I” serier, hvor hovedrollen endnu engang er fra CIA eller noget der ligner, er der også godt nyt.
“Legends” er netop blevet forlænget.
Og da det er TNT der står bag denne serie, burde det være muligt snart at få øjnene i denne serie, på lokale versioner af TNT, der jo er til at finde her i landet.
Aftalen der indtil videre handler om 10 episoder til, kommer garanteret til at handle om hvilke problemer Martin Odum – spillet af Sean Bean – nu får rodet sig ind i.
Hans handler, spillet af Ali Larter, der garanteret har vildt travlt med den kommende revival af “Hereos” serien, da hun mindst havde 3-4 roller i den originale serie.
Det forhindrer hende sikkert ikke i at også lige kunne nå en omgang “Legends” til.
TNT har i det hele taget lagt sig i selen med at få produceret en masse drama, hvorfor “The Last Ship”, “Murder In the First” og som pointeret “Legends” alle er blevet forlænget.
Og så har de altså også fornyet “Falling Skies”, der dog nu er nået til “the final season”. De har til gengæld slukket og lukket “Dallas”, “Perception” og endelig “Franklin & Bash”.
Ganske interessant har de stadig ikke besluttet om “Rizzoli & Isles” for lov til at fortsætte.
Gør den det, er det formodentligt for to sæsoner, da spillerne ellers kan banke hyren for meget op på hver sæson.
Her lige et par promoer. ( OBS indeholder bunker af spoilers )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.