Nu hvor året er ved at være slut, er det vel på sin plads at kigge lidt tilbage.
Og nu hvor alle andre kigger på hvilke serier de mener var bedst i 2013, gør vi også.
Så her lige en liste.
#1
“Banshee”
Absolut bedste serie i 2013 var så afgjort “Banshee”. Serien der slet og ret rykkede fra alt og alle.
De ledende roller spiller bukserne af alt og alle, deres sidekick ligeså, og så er historien fuldstændig vandvittig.

#2
“The Americans”.
Årets bedst nyhed og mest umulige historie, er “The Americans”.
Serien, der følger et par “sleeperagenter”, der har været så længe i USA, at de har fået to teenagebørn sammen, og som pludselig oplever en hulens masse problemer. Midt i en tid hvor den kolde krig er færdig.
Og så alligevel ikke.

#3
“Rogue”.
Vi er ikke engang sikre på at “Rogue” nogensinde forlader US og Canada.
Serien, der følger en undercover politikvinde, der slet og ret er så langt nede i skidtet, at der ikke rigtig er nogen vej tilbage, graver sig dybere ned, og bliver – naturligvis – offer for et endnu værre komplot, end hun selv prøver at sætte i værk.

#4
“Orphan Black”
Endnu en Canadisk serie, der endte med at komme til US, er “Orphan Black”, der er noget så specielt som en serie om kloner.
Den ledende rolle er med andre ord en ung kvinde, der spiller 10-20 versioner af en klon, og som – forresten – har en helt 17 personlighed, når hun ikke er på arbejde som skuespiller.
I løbet af første sæson forsøger hun så ellers at finde ud af hvad pokker det er der er sket.

#5
“Hit & Miss”
Den første engelske serie, der har haft premiere i år, der er værd at nævne er “Hit & Miss”.
Her er en transkønnet mand, lejmorder for nogle værre nogle. Midt i det hele får hun/han at vide at hun/han er blevet far. Det giver ikke overraskende lidt problemer. Specielt da hun/han møder en flok idioter, og en meget sød fyr, der ude på landet, hvor hendes søn bor.

#6
“Utopia”
Som titlen antyder en absolut umulig engelsk serie, der måske får lov at leve videre, sin absolut umulige handling til trods.
Som vi husker det, leder en gruppe næsten helt almindelige unge englændere efter en bog, der indeholde selveste “Utopia”. Da resten er nærmest uforståetligt, men så absolut ikke uinteressant, er der ikke mere at skrive end at billederne og historien er netop så overvældende, at der er tale om et must see.

Der er oplagt mange flere serier, der burde være på listen.
I flæng kan nævnes ligeledes engelske “Missing”, Canadiske “Red Widow”, ja selv “Hostages” har efter et uhyggeligt dyk – i historien – taget sig sammen, og burde såmænd være blandt de 10-20 serier, der endte med at blive et must see i 2013.
På vippen er stadig “Defiance”, der endte med at blive forlænget, men som altså har det svært i historien. Der er pakket lidt for meget ind i dyre kulisser, og alt for lidt handling.
BBC1s “Hunted” burde også være med, men da den ganske som “Missing” og “Red Widow”, allerede er opgivet, og fyret, er der ikke meget andet at sige end pyt.
Vi må videre.
Af serier der bare bliver ved og ved, er der endnu flere.
Først og fremmest “Breaking Bad”, der i den grad er rykket i de sidste par sæsoner. “Teen Wolf” er fortsat noget af det mest visuelt vovede/unge mens “White Collar” bliver stadig mere cool.
Ganske som “Covert Affairs” også gør det.
“Shameless” og “House Of lies” tryllede videre i 2013, ganske som “Elementary” iden grad er vokset.
Spillet mellem Holmes og Dr. Watson bliver stadig mere elektrisk.
“Haven” har endelig fået revideres historien, mens “Low Winter Sun” døde mens vi andre faldt i søvn.
De nye unge, som “The Originals”, “Arrow” og nu “Tomorrow People”, er alle pænt heldige, og for flere af seriernes vedkommende allerede kommet her til landet.
Årets overraskelse er – af alt i verden “Witches of East End”, der er skabt af sådan en kvindekanal, der også ville have en drama serie.
De har så ellers taget en “romantisk” bog, og lavet den om til en serie.
Det har resulteret i et utal af morsomme scener, og endnu mere umulige historier. Men pyt. Det gør ikke noget.
De unge kvinder, kysser på et par smukke mænd i hver episode, mens de modne kvinder taler om “.. his a big boy”, mens de næsten rødmer.
At handlingen, spillet og stort set alt andet ikke rigtigt fungerer betyder mindre.
Ideen bag serien er nemlig god.
Som du måske bar bemærket har vi ikke rigtigt nogle serier med fra HBO, eller Netflix.
Det er såmænd mest fordi HBO ikke rigtigt har haft noget på programmet der rykkede i 2013, mens Netflix, blot lige nåede at markere at de lever med “Orange Is The New Black”, selv om at det mest var “Hemlock Grove” og dybt kedelige “House of Cards”, der kom bredt ud.
Det nye serieår begynder forresten i januar, hvor der allerede nu er bekræftet 10-20 helt nye serier og et utal af nye sæsoner på serier, du bare ikke kan leve uden.
Heriblandt “Justified”, “Banshee” og mange mange andre.

Et par af nyhederne hedder “Helix” og “Bitten”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.