Banshee får en sæson til

Folk der har tjekket Banshee, har sikkert også bemærket at vi her på stedet mener at det er en af de mest sprælske serier for tiden.
Det er vi dog ikke de eneste der mener, hvorfor Cinemax, der producerer serien, har valgt give den en sæson til.
Og det er der vel intet andet end at gøre ved, end at være dybt tilfreds med.
“Banshee” der herhjemme bliver sendt dagen efter US premiere på HBO Nordic, og på SBS Discovery 6-9 måneder efter, er såmænd også gået hen og blevet et hit her i landet. Bedst understreget af at 82.000 seere så premieren på Kanal 5.
At serien bliver fornyet allerede efter et par episoder af sæson to er et vink med en vognstang om at den får rigtigt mange til at kigge med hos Cinemax.
Selve handlingen centrerer sig stadig omkring Anthony Starr, der er Sherif Hood i byen “Banshee”.
bansheenyDette uagtet at han kommer direkte fra en længere fængselsdom, og forresten blot har overtaget identiteten fra den rigtige – døde – Sherif Hood.
Blandt årsagerne til at Hood er i byen er Ivana Milicevic, der er hans ex og partner in crime.
Hun har de sidste mange år gemt sig i byen, hvor Ulrich Thomsen, forresten superskurk.
Forlængelsen ses af US brancheeksperter som Cinemaxs erkendelse af at de bedst kan sælge deres dyre kabel TV kanal ved fortsat at tilbyde serier i kaliber med netop “Banshee”.
Cinemax startede i den forbindelse med “Strike Back”, tilbage i 2011, der også hitter, og som såmænd netop er blevet forlænget med sæson 5.
De skulle efter sigende have 10-15 serier under udvikling.
Men da ingen af disse er parat til at gå i produktion, er der ikke meget andet at gøre end at vente på godt nyt fra den front, og så ellers nyde “Banshee” mens den kører.
Her en promo for både “Banshee” og “Strike Back”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.