søndag 23. maj 2010
Hvis du er interesseret i at vide hvad vi kan se frem til, herhjemme, om 6-12 måneder, er her et godt bud.
Vi er nemlig faldet over The Hollywood reporters trailer-player.
Her har de samlet alle de serier, der kan forventes at få premiere i USA, til efteråret, eller først i det nye år.
Antallet er oplagt nok overvældende, men det er pænt interressant at se, hvor meget der satses på "nye ideer", naturligvis i kendte indpakninger.
Som eksemplet med ABCs kommende "No ordinary family", der handler om noget så "almindeligt", som en helt almindelig familie, med en lille hemmelighed.
De har de "normale" problemer, med to teenagebørn, der ikke længere gider deres forældre, og som slet ikke gider de ellers klassiske familie ture, langt ud i det blå, hvor far og mor "tvinger" børnene til at tage med ud i naturen og nyde den, i en hel weekend.
En weekend, hvor datteren ikke kan "SMSe" med veninderne, mens knægten heller ikke kan gøre hvad han nu plejer at gøre.
Heldigvis bliver netop denne weekend meget speciel, da familien bliver til "en slags superhelte" i løbet af et par dage i "Brazil", der forandrer dem totalt.
Ud fra den promo, der findes i The Hollywood reporters trailer-player ser serien endog særdeles spændende ud, da den kære familie altså vender hjem med "superkræfter", der er helt urealistiske, og derfor - næsten - overgår dem vi kender fra "Heroes", "Numb3rs" og "Spiderman/Hancock".
Playeren, indeholder dog andre promoere for alle de shows, der forventes at blive sendt til efteråret, hvorfor du her kan se op imod 70 shows, der - forventeligt - ikke alle får lov til at leve første sæson igennem. Og som i princippet kan nå at blive taget af plakaten igen, før de overhovedet får premiere.
Og selv om at vi tidligere har været inde på at andre ting også ser interessante ud, ligner "No ordinary family" allerede en af de sikre vindere, blandt andet fordi det jo er muligt at lade de forløbig fire familie medlemmer have hver deres oplevelse, have nogle sammen , og - bedst af alt - har muligheden for hele tiden at hjælpe andre, da far er politimand, og de to teenagere, pludselig kan få klaret nogle ting, henne i skolen, der ellers ikke var blevet klaret.
Vi har lige fundet promoen for "No ordinary family" fre, herunder.
Har du mod på at se alle 70 "upcoming" serier, og hvad de har at byde på, skal du tjekke videre her